Instrumenter til at måle små børns trivsel

Kan dit barn falde til ro, når det skal sove? Kan du berolige det, når det er ked af det? Smiler barnet og er interesseret i andre? Kan det lide at få et kram?

Det er nogle af spørgsmålene i tre forskellige spørgeskemaer, som SFI har beskrevet i en ny rapport. Skemaerne er udviklet i USA for at hjælpe forældre, sundhedspersonale og pædagoger til at indkredse, hvordan små børn mellem 0 og 3 år trives. To af de tre skemaer er ved at blive oversat og afprøvet i en dansk sammenhæng.

Formålet med denne rapport er at identificere, gennemgå og vurdere kvaliteten af instrumenter, der kan anvendes til at måle 0-3-årige børns trivsel i en dansk praksis. Rapporten bygger bl.a. på systematiske søgninger i internationale databaser og giver, baseret på information om instrumenterne, også en anbefaling af, hvilke der er de mest velegnede.

Rapporten peger særligt på tre velegnede instrumenter. De har alle form af spørgeskemaer, der er letlæselige og kan udfyldes af udfyldes af forældre eller andre omsorgspersoner på under 10 min.

De tre redskaber er:

1. Ages & Stages Questionnaires: Social-Emotional (ASQ-SE),
2. Devereux Early Childhood Assessment for Infants and Toddlers (DECA-I/T), og
3. Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure (SEAM™), Research Edition.

Korte og enkle skemaer

Det er Socialstyrelsen, der har bedt SFI pege på værktøjer til at måle helt små børns trivsel, der er mest velegnede til brug i en dansk sammenhæng. Formålet er, at skemaerne fremover skal bruges i de evalueringer af indsatser for små børn med udviklingsproblemer, som Socialstyrelsen igangsætter. Derudover er hensigten, at redskaberne kan indgå i Socialstyrelsens samlede oversigt over velegnede validerede instrumenter til det sociale område.

Der er lagt vægt på, at skemaerne kan udfyldes på under 20 minutter af fx forældre, sundhedspersonale eller pædagoger, og at de fleste spørgsmål har et positivt fokus.

Systematisk viden

”Der gøres allerede et stort stykke arbejde for at identificere og hjælpe børn med udviklingsmæssige problemer så tidligt som muligt, men med skemaerne vil man mere systematisk kunne spørge ind til barnets trivsel – og ved at besvare skemaet flere gange over tid vil man kunne holde øje med barnets udvikling.” Det siger ph.d.-studerende Maiken Pontoppidan, der er en af forfatterne bag rapporten.